lørdag den 19. maj 2012

(meget) sød tand vs sukkerfrie lækkerier



Jeg er desværre udstyret med ekstremt søde tænder og på trods af diverse grøntssagssnacks, nødder og andet godt for kroppen- så kan jeg bare ikke holde mig væk fra det sukker... Men jeg ser gerne og helst at mit barn ikke får alt det farlige søde og samme holdning deler jeg med hans børnehave, som har absolut nul-sukker-politik. Så må vi forældre jo være lidt kreative, hvis det hele ikke skal gå op i æbler og frugtstænger.. En kollega gav mig denne opskrift på Raw Brownie, som jeg her i weekenden har prøvet af - og den snød da godt nok lige mit søde gebis til at tro at det var en god snasket kage.. Mmmmums! Opskriften er nem og enkel:

300 gram friske dadler
1 håndfuld hakkede mandler
1 spiseske kokosolie
3 spiseskeer rå kakao

Flæk alle dadlerne for at fjerne sten. Bland og ælt alle ingredienserne til en ensartet masse. Form kagen til firkanter eller kugler- drys med kokosmel.
De bliver ekstra lækre af lige at komme i køleskabet en halv times tid.

Det bliver virkelig dejlig snasket, så for at de små brownies ikke klistrer sammen har jeg kommet hver enkelt i en mini-muffin form.

Bon appetit!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar