onsdag den 25. april 2012

Et smugkig i Mini Arkens hus

På trods af vores små 46 kvm, har Noah dog sit eget værelse, som han kalder sit hus og sin nu store seng, som han kalder sin sofa. Og vi kan jo alle nikke genkendende til at der bare er noget særligt over at putte med sin dyne på sofaen - så hvorfor ikke bare kalde sin seng for sofa? Smart tænkt af det lille hoved, synes jeg ;)

Trofaste Bamse er altid klar til en slapper på Noahs sofa

.....dette indlæg er en meget typisk overspringshandling midt i det der skulle være eksamensfordybelse...

søndag den 22. april 2012

I Mimis arena har vi alle lyst til at danse






















  Ej, men altså! Så fint det er det værelse!
 Vi står som sagt overfor en permanent genhusning om bare 3 måneder (Juhuuu!) og vi snakker, tænker og drømmer ikke om andet end vores kommende drømmehjem. Når vi flytter engang i august, har vi boet tre mennesker, tre år i en lejlighed på 46kvm- UDEN bad!
Det bliver en fuldkommen luksus, at kunne bo i et hjem med både mulighed for et morgenbad, et rum at samle tankerne i og i det hele taget rum for at være familie.
Vi har lavet en aftale, kæresten og jeg. Alt i stue, soveværelse, toilet og gang, skal vi være enige omkring. Dog er det mamaminiarken som står for køkken og børneværelse og ideerne flyver rundt i mit tankespind! Jeg ved hvad jeg vil ha', men derfor er inspiration jo altid guld værd. Og inspirationen søger jeg blandt andet hos jer søde kreative bloggere og andre fine steder på nettet. Mimis Cirkus er blandt mine favoritter (hvor billedet her, også er lånt fra)

Når ens navn er Noah og man tilmed har Mini Arken som kælenavn, må der selvfølgelig også være denne fine plakat fra Mimis Cirkus, på det nye værelse.
Tak for jeres inspiration og god søndag!

torsdag den 19. april 2012

Jeg er her stadig!

....Der sker bare så meget for tiden at jeg ikke kan følge med.. altså med tiden.. I mandags startede mini Arken i børnehave og det er bare så stort synes jeg. Samtidig står vi overfor en byfornyelse og en permanent genhusning på skønne Vesterbro. Kæresten min starter nyt job lige rundt om hjørnet og jeg har en eksamen og en øjenoperation at tænke på.. puha...
Men i dag stod den bare på indkøring og dermed hygge med lillefyren, som for første gang var helt alene i børnehaven og det var en succes! Imens gik jeg rundt og rundt på Vesterbro og dagdrømte om vores fremtidige hjem...



Jeg glæder mig til at blogge igen!
Knus