onsdag den 29. februar 2012

Retrokick



I kender det allesammen- loppemarkeder og ting fra en svunden tid giver os et skønt fantastisk kick! Jeg elsker det! Sådan et fik jeg i weekenden- åh, hvilken herlighed!
Fine stoffer fra bloomerskids.dk

Noahs nye retrogardin- købt hos bloomerskids.dk

Ps.! Kasparas Regnbue fejrer at hun er nået 1000 læsere og holder derfor en meget fin GIVEAWAY! Du kan stadig nå at være med..

Dagene spiser hinanden helt uden at fordøje


Sådan har jeg det ofte.. Altså at tiden går ALT alt for hurtigt og at vi sjældent når at fordøje den ene dag inden den er spist af den næste.. I dag fik jeg intet mindre end et chok, da jeg åbnede postkassen! Heri lå der nemlig et brev fra pladsanvisningen med en børnehaveplads til mini arken om HALVANDEN MÅNED!! Nej nej nej, nu stopper det altså!! Det er jeg jo slet ikke klar til og han er jo alt for lille!!
Jeg har lavet en lille notesbog til Noahs smukke ord og tanker, som jeg kan læse når han om 15 år er ude og buldre i natten og jeg ikke kan sove..
Heldigvis faldt mine nerver en smule, da jeg læste om vore nye institution, som er helt ny og meget moderne i forhold til miljø og økologi.. Jaja, det skal nok blive godt... Åha, altså- husk lige at fordøje..

torsdag den 23. februar 2012

Skizo-klima og fisk med hovedpine






I sidste uge, i vinterferien, tog Noah Sebastian og jeg vores tykkeste og varmeste tøj på og drog afsted på tur i hvide kolde København. Vi går ofte ned til søerne for at fodre svanerne og de små sultne ænder. Den meget markante forskel ved denne tur, var at vi ikke gik ved søen men PÅ søen. Noah Sebastian elskede det - han var dog noget bekymret om fiskene mon fik ondt i hovederne når vi gik på vandet..
Det var en smuk og meget skøn februardag!
I dag, en uge efter, har termometret været langt over nulpunktet- på en uge!! Det er jo skønt og dejligt og man kan jo ikke undgå at købe flere hundrede buketter tulipaner med hjem til sin toværelses. Alligevel bliver jeg foruroliget over at klimaet er blevet noget så skizofren, at det sidste år blandt andet lavede den varmeste senseptemberdag, hvor københavnerne gik i undertrøjer og sparkede til de visne gule blade. Der er jo noget, der er helt helt galt her..
Det er så stort og skræmmende at tænke på, at jeg prøver at skyde tanken lidt fra mig og istedet nyder jeg mine ti smukke tulipaner, jeg var så heldig at få med hjem idag - økonomisk krise, ej at forglemme..

mandag den 13. februar 2012

Så er den her endelig!

Min yndlings-YNDLINGS butik Husflid har endelig slået dørene op for deres webshop til dem, som ikke lige bor i nærheden. Der er et fint udpluk af alle deres lækkerier og i det hele taget er der virkelig kræset for siden. Åha, der er ikke andet end at sige; den er virkelig et besøg, og endnu flere til, værd!

fredag den 10. februar 2012

Overbefolkning



IIh, hvor jeg glæder mig! Jeg går spændt og venter på en pakke fra bloomerskids, med lækkert stof og noget fint og sejt retrotøj til min lille arken.. Jeg er blevet noget så skruk, efter min veninde har fået endnu et lækkert barn i hytten. Jeg tænker på hjemmesyede/hæklede suttekæder, baby-putte-tæpper, babyslynge og den skønne unikke babyduft- det meste af min dag, faktisk... Ja, det er lidt vanvittigt, når man tænker på at vi bor i en meget lille lejlighed, hvor vi ifølge Københavns Kommune er overbefolket (vildt!) Nå, men vi har da heldigvis en byfornyelse i sigte til sommer, hvor vi får noget stort og lækkert, som bliver vores nye hjem.. Og vi glæder os helt vildt! Og så kunne et nyt familiemedlem jo sagtens komme på tale.. 
Jeg har selv to søskende og ville ikke undvære dem for noget i verden, og den samme gave vil jeg gerne give til min Noah Sebastian, som uden tvivl ville være den dejligste storebror.. 

Jeg håber I alle for en skønherlig weekend!
Knus mama-mini-arken

torsdag den 9. februar 2012

Vintersol

Meget sultne fugle




Pizzamanden

Imens mozzarellaen bobler på pizzaen i ovnen, kan bamse Totte lige få en melodi med på vejen

"Sørøvermanden"

Smukt affald

Mine nyeste kreativiteter

onsdag den 1. februar 2012

Kærlighed og anerkendelse

Af og til kan det være hårdt at være nogens mor. Og af og til, vil man gerne bare gerne roses for et eller andet...Bare noget, tak! Jeg synes  at jeg er den allerbedste mor for Noah Sebastian og jeg øver mig dagligt på at blive bedre. Enhver mor fortjener ros og den ros gav jeg mig selv i dag, da der kom uventede penge ind på kontoen.
WUHUU, tænkte jeg og i næste øjeblik så jeg mit spejlbillede i et prøverum, hvis butik jeg ellers aldrig går ind i- hvis det ikke lige var for deres mega-udsalg. Jeg fandt nogle nye jeans og en smuk lækker sweater, som jeg (med en smule dårlig samvittighed over beløbets størrelse) lagde på disken... Ekspedienten smilede moderligt og sagde: "Du fandt lige lidt lækkert der- NEJ, hvor er det bare godt altså! Rigtig fint!"..Hov hvad var det! Fik jeg lige ros for at bruge penge på mig selv!?...Jeg lagde den dårlige samvittighed på disken, sammen med mine penge, og nød den længe glemte følelse af selvforkælelse..
I virkeligheden får jeg den største anerkendelse, ved at kigge på mit smukke barn, som er i fuld opblomstring til en meget skøn person.. Det er mere værd end ord og nye jeans..