Kære fortvivlede forældre,
"Jeg" har fundet løsningen på alle tvivlspørgsmål, som skaber rod i forældrehjerner... Prik prik prik...LOLA JENSEN, mine damer og herrer!!
At have en lille fyr boende, som er godt i gang med at pudse sin selvstændighed af, kan altså godt give nogle frustrationer i forhold til hvad der er okay og hvad der ikke er. Da jeg i går var forbi min boghandler efter en bestilt studiebog, faldt jeg over banneret "gør et kup!". Man er vel krejler af bedste skuffe, så den måtte undersøges nærmere. Her fandt jeg min nye yndlingsbog "Den store far mor og børn" af Lola Jensen": Det skulle vise sig virkelig at være et kup, som jeg sent vil glemme. Der står da bare alt hvad man har brug for! Den kære Lola skriver i et dejligt letlæseligt sprog, så det er til at læse efter putningen er overstået.
Jeg startede hårdt ud i morges med hendes mange gode råd - og tænk engang, Miniarken og jeg har haft en helt fantastisk dag, hvor hverdagskonflikterne fik en hel fin udgang. Når Ham Den Herlige i morgen kommer hjem fra teambuilding, vil han uden tvivl blive sat til at læse de vise ord.
Hvis ikke du er så heldig at finde bogen i en kup-kasse, kan den købes her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar